Markedsret

Herunder konkurrenceret, immaterialret og markedsføringsret.

Konkurrenceret

IDEAL Advokatfirma P/S har som et af de få advokatfirmaer i Syddanmark oparbejdet stor erfaring med fusionsanmeldelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Vi rådgiver på store virksomhedsoverdragelser, der har været anmeldelsespligtige til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og som forinden implementering skulle godkendes af Konkurrencerådet.

Fusionsanmeldelser er et stærkt specialiseret fagområde, som er blevet meget aktuelt efter den seneste konkurrencelov, der trådte i kraft den 1. oktober 2010. Med denne lov, gribes langt flere virksomhedsovertagelser og fusioner af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol.

Baggrunden for reglerne er, at man fra politisk hold ønsker forøget kontroladgang med større fusioner, primært hvor de deltagende virksomheder tilsammen har en årlig omsætning på mindst kr. 900 mio., og hvor de deltagende virksomheder hver især omsætter for mindst kr. 100 mio. årligt. Således vil fusioner og virksomhedsovertagelser, som vurderes at være til skade for den effektive konkurrence, i højere grad forhindres eller alternativt få de pågældende virksomheder til at afgive tilsagn til imødekommelse af de konkurrencemæssige betænkeligheder, der er blevet identificeret af Konkurrencerådet.

Erhvervslivet skal altså vænne sig til i større omfang at indregne konkurrenceretlig fusionskontrol i selve transaktionsplanlægningen. 

Vi deltager i udarbejdelse af anmeldelser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ligesom vi repræsenterer virksomhederne over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med vilkårsforhandlinger, hvis fusionen ikke kan godkendes af Konkurrencerådet, medmindre der afgives tilsagn om frasalg af strategiske aktiver, påtagelse af adfærdsregulerende vilkår mv.

 

Immaterialret

Immaterialret er fællesbetegnelse for retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser, f.eks. kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning, designs og forretningskendetegn. Immaterialretten omfatter en række vigtige love, bl.a. Ophavsretsloven, Patentloven, Designloven, Brugsmodelloven og Varemærkeloven, der alle har det tilfælles, at de sørger for at give ophavsmanden eller opfinderen eneret.

 

Markedsføringsret

Markedsføringsloven opstiller regler for erhvervsdrivendes adfærd over for forbrugere og over for andre erhvervsdrivende. Disse regler omhandler bl.a. tilsidesættelse af god markedsføringsskik, misbrug og beskyttelse af erhvervshemmeligheder samt forbud mod illoyal markedsføring.

Der er fremsat forslag til ny markedsføringslov, som forventes at træde i kraft 1. juli 2017. Forslaget indeholder regler for beskyttelse af forbrugere og erhvervsdrivende. Eksempelvis lempes reglerne for markedsføring via e-mail. Dertil har EU i sommeren 2016 vedtaget et nyt direktiv om forretningshemmeligheder, der styrker beskyttelsen og virksomhedernes håndhævelsesmuligheder, som træder i kraft i 2018.

ADVOKATER DER ARBEJDER MED KONKURRENCERET

Jesper Altamirano
Advokat, partner


Læs mere
Jesper Altamirano
Advokat, partner
E-MAIL: ja@ideal-law.dk
MOBIL: +45 20 35 30 10
Læs mere

IMMATERIALRET & MARKEDSFØRINGSRET 

Claus Heide Andersen
Advokatfuldmægtig


Læs mere
Claus Heide Andersen
Advokatfuldmægtig
E-MAIL: cha@ideal-law.dk
MOBIL: +45 31 15 65 83
Læs mere

God markedsføringsskik

Den (måske) bedst kendte regel i markedsføringsloven er ”god markedsføringsskik”. Denne defineres igennem domstolenes retspraksis og af ombudsmandens afgørelser og vejledninger. 

”God markedsføringsskik” er en dynamisk størrelse som følger udviklingen i samfundet, den teknologiske udvikling samt nye adfærds- og handelsmønstre.

Husk, der kan være gode råd at finde på forbrugerombudsmandens hjemmeside forbrug.dk hvor man løbende kan blive opdateret på, hvad forbrugerombudsmandens syn er på ”god markedsføringsskik”.

Læs mere