Farvel til Julie og goddag til to nye fuldmægtige

29. januar 2016

Det er på sin vis meget ambivalent at glæde sig over, at Julie har formået at lande en stilling som chef for den juridiske afdeling hos Haarslev Industries, for det betyder, at vi skal sige farvel til en dygtig og afholdt jurist. Til gengæld kan vi i næsten samme åndedrag byde velkommen til nye talenter. Vi har ansat to nye advokatfuldmægtige, Claus Andersen der starter 1. marts og Hans Holme, der starter 1. august.

Selvom det er ærgerligt at skulle sige farvel til Julie, er vi ikke overraskede over, at der er flere, der er interesserede i hende, og så er der jo kun tilbage at være glade på hendes vegne samt stolte over, at en af "vores" er blevet hentet til en lederstilling til en virksomhed som Haarslev Industries.

Tillykke til Julie og tak for denne gang. Velkommen til Claus Andersen og Hans Holme, vi glæder os til at starte samarbejdet.