IDEAL udvider med skatteretlig kapacitet

4. oktober 2016

IDEAL Advokatfirma P/S åbner for et nyt specialiseringsområde med erfaren kapacitet, når senior tax manager Per Nedergaard Nielsen primo oktober tiltræder sin stilling hos IDEAL Advokatfirma P/S.

Per Nedergaard Nielsen har baggrund som skatterevisor med en master i skat, og kommer med solid erfaring fra SKAT, KPMG og senest fra Ernst & Young.

Skatterevisor, cand.jur. og snart advokat
Med over 20 års erfaring som skatterevisor har Per udvidet sit kompetenceområde med en kandidat i jura. Fra 1. oktober er han ansat hos IDEAL Advokatfirma P/S i en stilling som cand. jur. og senior tax manager.

”Jeg har altid været glad for mit arbejde som skatterevisor, men jeg har ambition om at være den rådgiver, der er med i hele processen i stedet for kun at bidrage med det afgrænsede område, revisoren står for. Som del af et advokatfirma kan jeg få lov til netop det.” forklarer Per Nedergaard Nielsen.

IDEALs nye skatteafdeling
Den ny-etablerede skatteafdeling bliver en stærk kombination af skatteretlig ekspertise og erfaren selskabsretlig specialisering.

"Skatteretten er et specialiseringsområde, der er i direkte relation til vores øvrige specialiseringsområder inden for selskabsret og fast ejendom. Derfor er det med høje ambitioner, at vi nu etablerer en egentlig skatteafdeling" fortæller Jesper Altamirano, der er advokat i IDEAL Advokatfirma P/S.

At åbne for et nyt specialiseringsområde kræver ekspertise, og derfor har det været vigtigt for IDEAL Advokatfirma P/S, at der hentes kvalificerede folk til at løfte opgaven.

”Vi er glade for at kunne tilføre stor skatteretlig erfaring til vores advokatkontor i forbindelse med etableringen af vores skatteafdeling. Det skatteretlige område er et ekstremt kompliceret felt, der kræver specialistviden, og den viden kommer Per blandt andet med”, fortæller Jesper Altamirano.

Skatteafdelingen hos IDEAL Advokatfirma P/S kommer til at bestå af skatteekspert Per Nedergaard Nielsen, advokat Jesper Altamirano, der ligeledes har mangeårig erfaring indenfor skatteområdet samt advokatfuldmægtig Vicki Bek Jacobsen.

Jesper Altamirano
Advokat, partner


Læs mere
Jesper Altamirano
Advokat, partner
E-MAIL: ja@ideal-law.dk
MOBIL: +45 20 35 30 10
Læs mere

Per Nedergaard Nielsen
Cand. jur. & senior tax manager


Læs mere
Per Nedergaard Nielsen
Cand. jur. & senior tax manager
E-MAIL: pnn@ideal-law.dk
MOBIL: +45 61 44 24 54
Læs mere

Åben SKAT hver Mandag 16.00 - 20.00

Vestergade 43, 1. sal
5000 Odense C

Læs mere