Kapitalejerlån er nu lovlige

25. januar 2017 Juridisk indsigt, selskabsretskatteret

Den 1. januar 2017 trådte nye regler i selskabsloven i kraft. Det er nu lovligt for et selskab at yde lån til eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, såfremt visse betingelser er opfyldt. Der er ligeledes åbnet mulighed for at lovliggøre eksisterende ulovlige kapitalejerlån.

Betingelser for at yde kapitalejerlån
De nye regler indebærer, at kapitalejerlån kan ydes, såfremt

  • lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver og ydes på markedsvilkår,
  • beslutningen om ydelse af lån træffes af generalforsamlingen eller af det centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, og
  • beslutningen først træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

Et hidtil ulovligt kapitalejerlån kan lovliggøres, ved at selskabet senest på den førstkommende generalforsamling efter lovens ikrafttræden (den 1. januar 2017) træffer beslutning om at opretholde kapitalejerlånet som lovligt. Lovliggørelse kræver ligeledes, at ovennævnte betingelser er opfyldt.

Lovens anvendelsesområde
Allerede inden lovændringen, har datterselskaber kunnet yde lån til eller stille sikkerhed for deres danske (og visse udenlandske) moderselskaber. Lovændringen har derfor ikke praktisk skattemæssig betydning i relationen moder-/datterselskab. Ved datterselskab forstås, i skattemæssig forstand, et selskab, hvori et andet selskab (moderselskabet) ejer eller råder over mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden vis har bestemmende indflydelse derover.

Andelsselskaber er ikke omfattet af selskabslovens regler om moderselskabslån og har derfor hidtil ikke kunnet modtage kapitalejerlån fra et datterselskab, selvom andelsselskabet i øvrigt i alle henseender betragtes som et moderselskab. Lovændringen betyder, at andelsselskaber nu også kan modtage lån fra selskaber, hvori andelsselskabet ejer kapitalandele.

Det praktiske anvendelsesområde for de nye regler er således de tilfælde, hvor det långivende selskab yder lån til eller stiller sikkerhed for et andet selskab, som uden at have bestemmende indflydelse ejer op til 50 % af det långivende selskab, eller hvor den låntagende kapitalejer er et andelsselskab.

Anvendelse af kapitalejerlån
Som eksempel på en situation, hvor et kapitalejerlån vil være relevant, kan nævnes, hvor et selskab ejes f.eks. af fire selskaber med en ejerandel på hver 25 %. Den ene af disse fire kapitalejere har et forbigående lavt cash flow og kan nu, modsat tidligere, modtage et lån fra selskabet til sikring af midlertidig adgang til daglige kreditfaciliteter.

Endvidere kan lånet tænkes at skulle indgå som driftsfinansiering i en form for ”intern bank”, hvor overskydende likviditet udnyttes som alternativ til eksterne kreditfaciliteter i pengeinstitutter mv.

Skattemæssige konsekvenser for fysiske personer
For fysiske personer, som er skattepligtige til Danmark, og som efter kriterier fastlagt i Ligningslovens § 2 udøver bestemmende indflydelse over et kapitalselskab, vil det fortsat være særdeles ufordelagtigt at modtage et kapitalejerlån.

Kapitalejerlånet betragtes fortsat skattemæssigt som en hævning uden tilbagebetalingspligt for disse personer. Det betyder, at lånet anses som skattepligtig indkomst eller udbytte for kapitalejeren, jf. Ligningslovens § 16 E, hvilket indebærer, at kapitalejeren, udover at skulle betale kapitalejerlånet tilbage til selskabet, tillige skal svare indkomst- eller udbytteskat af det fulde lånebeløb, også selvom hele eller dele af lånet er tilbagebetalt. Hertil kommer, at såfremt selskabet efterfølgende vælger at udlodde det tilbagebetalte kapitalejerlån som udbytte, vil kapitalejeren (igen) blive beskattet af det udloddede beløb.

Skattemæssige konsekvenser for selskaber
Reglerne om beskatning af kapitalejerlån for fysiske personer finder ikke anvendelse på kapitalejerlån ydet til selskaber, medmindre disse selskaber er skattetransparente (selskabsformerne P/S, K/S og I/S). Et kapitalejerlån til et selskab kan således ydes uden skatteretlige konsekvenser for såvel långivende selskab som kapitalejer.

 

Læs hele loven om ændring af selskabsloven her

Tugba Demirtas Erdönmez
Advokat


Læs mere
Tugba Demirtas Erdönmez
Advokat
E-MAIL: tde@ideal-law.dk
MOBIL: +45 21 12 48 40
Læs mere

 

Her er kapitalejerlån relevant

Fra artiklen

"Som eksempel på en situation, hvor et kapitalejerlån vil være relevant, kan nævnes, hvor et selskab ejes f.eks. af fire selskaber med en ejerandel på hver 25 %. Den ene af disse fire kapitalejere har et forbigående lavt cash flow og kan nu, modsat tidligere, modtage et lån fra selskabet til sikring af midlertidig adgang til daglige kreditfaciliteter.

Endvidere kan lånet tænkes at skulle indgå som driftsfinansiering i en form for ”intern bank”, hvor overskydende likviditet udnyttes som alternativ til eksterne kreditfaciliteter i pengeinstitutter mv."