Ny Markedsføringslov

Folketinget valgte den 25. april 2017 at vende tommelfingeren op til den nye markedsføringslov. Loven gælder fra den 1. juli 2017. Få her et udvalgt overblik over den nye markedsføringslov.

1. juli 2017 Markedsret, Juridisk indsigt

Opdateret markedsføringslov
Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen har markedsføringsloven fået ”et tiltrængt eftersyn, så vi nu har en mere tidssvarende lov.” (Læs mere i pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet 25. april 2017)

Den nye lov er desuden gjort mere overskuelig. Siden den sidste revision af markedsføringsloven i 2005 har udviklingen i blandt andet reguleringer fra EU krævet, at loven tages op til revision. I forbindelse med denne revision er der blevet luet ud i mange af de danske særregler, og den nye lov er nu langt mere på linje med EU-reguleringen.

Færre reelle ændringer end ventet
Da lovforslaget blev fremsat i oktober 2016, var der lagt op til en række ændringer, som blandt andet betød lempelse af spamreglerne og et farvel til en række danske særregler inden for markedsføringsretten. De reelle ændringerne i den lov, som nu er blevet vedtaget, er dog mere sparsomme. I det følgende vil vi derfor give et overblik over nogle af markedsføringslovens mest aktuelle regler i anvendelse.

Allerede ændringer på vej – fx inden for SoMe
De fleste bestemmelser i markedsføringsloven bygger på EU lovgivning, og da EU er i gang med en revision af ”e-privacydirektivet” der blandt andet regulerer, hvad der forstås ved ”elektronisk post”, forventes det allerede nu, at der er ændringer på vej. Ligeledes forventes det, at direktivet i fremtiden vil omfatte regulering af sociale medier, da dette område var stort set ukendt, da den indtil 30. juni 2017 gældende markedsføringslov blev vedtaget. Listen herunder vil derfor løbende blive opdateret.

 

Et udvalgt overblik

  1. Elektronisk markedsføring af ”egne tilsvarende produkter”

    Det er alene tilladt at fremsende uopfordret markedsføring om ”egne tilsvarende produkter” ved brug af elektronisk post til modtagere, som har afgivet sin e-mail adresse i forbindelse med et (tidligere) køb. Denne bestemmelse i den nye lov er identisk med den tidligere, men der lægges op til en bredere fortolkning af begrebet ”egne tilsvarende produkter”. 

    Som reglerne hidtil har været fortolket, vil det alene være tilladt at markedsføre samme produkttype uden at indhente samtykke. Et anvendt eksempel omtaler en personbil. Hidtil har man stort set kun kunne sende markedsføring vedrørende personbiler til kunder, der tidligere har købt en personbil under den forudsætning at kunden har udleveret sin e-mail adresse i forbindelse med købet. Fremadrettet lægges der op til, at man også skal kunne markedsføre eksempelvis vinterdæk som værende i kategorien samme produkttype, altså uden på forhånd at indhente samtykke. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at kunden skal have mulighed for at fravælge at modtage markedsføring.

    Vi følger udviklingen af denne fremadrettede opblødning af den hidtidige meget strenge fortolkning af bestemmelsen om ”egne tilsvarende produkter”, da det endnu er uvist, hvor langt det bliver muligt at strække fortolkningen.

  1. Elektronisk markedsføring – ikke kun ansvarlig for eget indhold, men også indholdet af eventuelle henvisninger

    Dette er ikke nyt, og derfor er retstilstanden for indholdet af markedsføringsmaterialet ikke ændret. Men hvis afsender vælger at linke til andet end eget indhold i markedsføringsmaterialet, er det vigtigt at være opmærksom på, at afsender, udover naturligvis at være ansvarlig for eget indhold, også kan gøres ansvarlig for det eksterne indhold, der linkes til.

  1. Forbud mod vildledende markedsføring

    Gælder fortsat i den nye markedsføringslov.

  1. Men ”pligten til at vejlede” forsvinder. Og så alligevel ikke.

    Rent lovteknisk er ”pligt til vejledning” af produkter, der udbydes til salg blevet fjernet fra markedsføringsloven. I praksis er der dog ikke ændret noget, idet købelovens og markedsføringslovens vejledningsbestemmelser i forvejen omfatter denne pligt. Som et eksempel herpå kan nævnes sælgerens pligt til at give forbrugeren vejledning om det solgte produkt og om produktets vedligeholdelse. Sælgeren af en kaffemaskine skal derfor stadig kunne vejlede forbrugeren omkring eksempelvis afkalkningsfrekvens eller strømforbrug.

  1. Krav om skiltning ved organiseret rabat ophæves

    Der gælder ikke længere et krav om skiltning ved organiseret rabat. Derfor vil butikker, som giver rabat til eksempelvis medlemmer af foreninger ikke længere skulle skilte med rabatten ved indgangen. Formålet med bestemmelsen har været at ikke-medlemmer skulle blive bekendte med rabatten og således selv have mulighed for eventuelt at forhandle sig til en rabat. Bestemmelsen har været en dansk særbestemmelse og er blevet ophævet for at gøre reguleringen i markedsføringsloven mindre byrdefuld for den erhvervsdrivende.

  1. Garanti – definitionen opblødes

    Hidtil har der været krav om, at garantier ikke blot skulle overholde reklamationsretten, de skulle samtidig stille forbrugeren væsentlig bedre, end hvad eksempelvis købeloven krævede. Dette er ikke længere et krav, så længe forbuddet mod vildledende markedsføring overholdes.


  2. Skjult reklame

    Her skal særligt bloggere/instagrammere/youtubere/etc. være påpasselige. Får man produkter forærende, uanset om man har indgået en forudgående aftale herom eller ej, skal man ved ethvert indlæg gøre opmærksom på, at det er reklame. Dette er ikke en ændring, men derimod en tilpasning af loven, således den flugter med den faktisk anvendte retspraksis på området.

  1. God markedsføringsskik

    Den (måske) bedst kendte regel i markedsføringsloven er ”god markedsføringsskik”. Denne defineres igennem domstolenes retspraksis og af ombudsmandens afgørelser og vejledninger.
    ”God markedsføringsskik” er en dynamisk størrelse som følger udviklingen i samfundet, den teknologiske udvikling samt nye adfærds- og handelsmønstre. Her kan der være gode råd at finde på forbrugerombudsmandens hjemmeside forbrug.dk hvor man løbende kan blive opdateret på, hvad forbrugerombudsmandens syn er på ”god markedsføringsskik”.

  1. God erhvervsskik

    Endeligt er der indført et nyt begreb i den danske markedsføringslov: ”God erhvervsskik”. Begrebet anvendes i forvejen i EU-reguleringer, og som det fremstår i den nye markedsføringslov er det ikke tilsigtet at ændre den nuværende retstilstand.

Den nye markedsføringslov træder i kraft 1. juli 2017. Der er allerede lagt op til flere ændringer, og derfor må det forventes, at der løbende vil komme ændringer. Vi opdaterer udvalgte overblikspunkter løbende, så de er ajour med den gældende markedsføringslov.

Læs hele den nye markedsføringslov her.

Ønsker du i øvrigt at vide mere om, hvilke konsekvenser den nye markedsføringslov har for dig og din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.

Skriv eller ring til Claus Heide Andersen på cha@ideal-law.dk eller 79 30 60 85.

Claus Heide Andersen
Advokat


Læs mere
Claus Heide Andersen
Advokat
E-MAIL: cha@ideal-law.dk
MOBIL: +45 31 15 65 83
Læs mere

Skriv eller ring til
Claus Heide Andersen på 
cha@ideal-law.dk
 eller 
79 30 60 85, hvis du ønsker at vide mere om, hvad den nye markedsføringslov betyder for netop din virksomhed.