ODENSE CHARTER FOR MANGFOLDIGHED

18. november 2015

Vi er stolte af at bakke op om Odenses spændende tiltag om at styrke mangfoldigheden i det odenseanske erhvervsliv.

IDEAL Advokatfirma P/S har sammen med en række andre virksomheder skrevet under på Odense Charter for Mangfoldighed. Charterets mål er at skabe mere vækst og flere job gennem mangfoldighed på byens arbejdspladser. 
 
Igennem dette charter ønsker Odense Kommune at samle byens erhvervsliv i et netværk, som skal være med til at sætte mangfoldighed på en dagsorden om vækst.

Det er mit håb, at vi med charteret har kickstartet et netværk, som vil vokse. Et netværk, der forstår at bruge de mangfoldige ressourcer, vores by indeholder. Et netværk der imødekommer byens efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og et netværk der også skaber resultater for den enkelte virksomheds vækst”, forklarer rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Steen Møller. 

Onsdag d. 18. november underskrev partner Niels Eriksen Odense Charter for Mangfoldighed.