Tak for denne gang til Maria

23. januar 2017 IDEAL nyt

I dag siger vi farvel til vores dygtige legal trainee, Maria Katrine Westphal-Rasmussen, som 1. februar rejser afsted til en fuldmægtigstilling hos Plesner i København.

Det anerkendte advokatfirma er kendt for kun at ansætte de bedste kandidater, hvilket vi bestemt kan bekræfte, også gør sig gældende i Marias tilfælde.

Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Maria siden sommeren 2016, og Maria har altid leveret en energisk indsats med et meget højt fagligt niveau. Derfor er det naturligvis med en vis portion vemod, at vi ønsker Maria alt det bedste i sin nye stilling hos Plesner.

Tak for denne gang og held og lykke, Maria.

Et hyggeligt farvel til Maria